Udgivelser fra forlaget Vævernes Hus
Publikationer udgivet fra Vævernes Hus kan bestilles ved henvendelse på kontakt@vaevernes-hus.dk.
“Mette Vestergaard in memoriam”
Af Vævere i Vestsjælland/Minna Kragelund
I denne publikation vises nutidige eksempler og opskrifter inspireret af Mette Vestergaard væveproduktion. Opskrifterne kan væves hjemme samt danne basis for udvikling i vævekredse landet over.
Som vævere inspireres vi blandt andet af andre vævere, naturen omkring os og historiske vævninger. At arbejde med – og inspireres af Mette Vestergaards teknikker, giver vævere og samlinger af vævere, mulighed for at blive del af – og videreføre dansk kulturarv.
Opskrifter og vævninger er udviklet og afprøvet af vævere tilknyttet Foreningen Vævere i Vestsjælland og Vævernes Hus, beliggende på Kattrup gods.
Foreningens ærinde er er at udvikle Vævernes Hus ved Jyderup, med afsæt i væverødderne dvs- fagets ikoner international så nationalt. Efter analyser og afprøvninger omsætter samt udarbejder foreningen arbejdsanvisninger; hvor ” Mette Vestergaard in memoriam” .
DK: 75 kr. – SEK: 100 uden forsendelse.
“Mette Vestergaard 100 års væveunivers ”
Af Minna Kragelund
Læs om det unikke samarbejdet mellem Museum Vestsjælland og Vævere i Vestsjælland. I denne publikation får læseren indsigt i tre generationer af vævere, der genskabte og videreførte Mette Vestergaards teknikker, der var af international og høj kvalitet. I årene omkring 2015 nytænkte og producerede vævere, tilknyttet Foreningen Vævere i Vestsjælland, værker der trækker tråde fra læremesteren Mette Vestergaard. Hendes virke og produktion har har haft en betydelig indvirkning på vævningen i Vestsjælland, en kulturarv der stadig lever.
Mette Vestergaard slog for alvor igennem internationalt, da hun på en industriudstilling i Berlin 1910-11 udstillede sine såkaldte ”romerske sjaler” håndvævede i silke; de blev efterfølgende solgt til kvinder i hele Europa. Sideløbende med silkevævningerne fik Mette Westergaard udlandets bevågenhed med sine gobelinvævede tekstile,r efter forlæg af maleren Kr. Møhl-Hansen (1876-1962, fra 1957 Kristian Møhl).
Vævere i Vestsjælland og Vævernes Hus har siden 2015 genoplivet historierne om væveren Mette Westergaards sommerværksted på Nekselø i perioden 1915 til 1951.
DK: 75 kr. – SEK: 100 uden forsendelse.
” Fang en Loppe”
Af Minna Kragelund
Publikationen er en beretning om Mette Vestergaards væveskoler 1914.
Fuld Beskrivelse er på vej.
DK: 75kr. – SEK 100 – uden forsendelse.
” Kvinder bag væven”
Af Minna Kragelund og Gitte Karlshøj
I publikationen præsenteres et blik på Dansk vævehistorie gennem 200 år, der trækker tråde til frem til vor tid.
Fuld beskrivelse er på vej.
DK: 75kr. – SEK 100 uden forsendelse.
” Kalundborg korsriddertapet”
Af Minna Kragelund, Kathrine Brandstrup og Gitte Karlshøj
“Med Kalundborg Korsriddertapet står vi over for et storslået værk, som er skabt i fællesskab af kyndige og faglige mennesker som museumsformidlere og som stærke kunstnere i tegning af forlæg i middelalderens formsprog og ikke mindst som vævere, der kan vævningens unikke kunstart”
Citat: Marianne Jelved tidligere kulturminister 2017
Besøg Kalundborg Museum og medbring publikationen til beskrivelse af processen
DK: 130 kr. – SEK: 155 uden forsendelse.
” Mænd bag væven”
Af Minna Kragelund, Flemming Grundtvig ,Lundholm Katrine Vestergaard Brandstrup samt Gitte Karlshøj.
I publikationen præsenteres et blik på dansk vævehistorie gennem 200 år, der trækker tråde frem til vore tid. Der fortælles blandt andet om landsbyvæveren Johan Væver i Kelleklinte; hvis enkelte del af produktionen – Olmerdug og bolster – er doneret til Vævernes Hus ved Jyderup. Mandlige vævere af i dag, kaldes i publikationen ” Ensomme ulve” der arbejder med vævningen ud fra forskellige afsæt. Her kan nævnes en præsentation af mestervæveren Flemming Grundtvig Lundholm, der omtales som damaskvæver med “hud og hår” og interesse for danskvævehistorie. Martin Nannestad er gobelinvæver, hvis værker tager pusten fra selv de bedste vævere. Jacob Bille er som væver og tekstilformgiver, optaget af at tilføje ny teknologi til sin vævning, som han blandt andet kombinerer med det keramiske håndværk.
Præsentationen af disse vævere – kunstnere og formgivere er kun 3 ud af 8 mandlige vævers arbejde.
DK: 75 kr. – SEK: 100 uden forsendelse.
Nekselø – vævernes ø
Fra 1916 havde Mette Westergaard to væveværksteder – et i København og et på Nekselø i Sejrøbugten, hvor Einar Schütte bl.a. købte lystgården Strandbjerggaard. Indtil Mette Westergaards død i 1951 tilbragtes hver sommer flere måneder på Nekselø. Både elever og nogle af de ansatte kom med, og mange af dem har begejstret fortalt deres familie, at det var den eller de bedste somre i deres liv. I et par år har Museum Vestsjælland og foreningen ”Vævere i Vestsjælland” været på sporet af denne historie, og det resulterede bl.a. i et kulturformidlingsprojekt hen over sommeren 2015. På syv guidede ture fortaltes om Mette Westergaard, hendes karriere og hendes aktiviteter på Nekselø. Væveforeningen havde etableret et feltværksted, hvor medlemmer i tre uger demonstrerede udvalgte teknikker fra Mette Westergaards store produktion.
Johan Væver – landsbyvæver i Kelleklinte (1839-1909)
Af Minna Kragelund
Sommeren 1868 blev skelsættende i Johan Vævers liv. Han fik fod under eget bord og kunne derfor to år efter ægte Mariane Larsen. De boede resten af deres liv i landsbyen Kelleklinte syd for Kalundborg, hvor Johan var født, og hvor han ernærede sig som væver og husmand.
Væverske fra Røsnæs – Tegning af J.F. Willumsen
Da den 21årige Jens Ferdinand Willumsen stadig var studerende på Kunstakademiet i København, fik han et studielegat til en rejse til Jylland. På hjemvejen standsede han i Kalundborg for med egne øjne at se, hvad der 40 år tidligere havde fascineret maleren J. Th. Lundbye ude på Røsnæsspidsen. I Ulstrup tegnede han skitser og tegninger, der senere blev udgangspunkt for malerier.
Tuschtegningen med den unge væverske er dateret „Refnæs D 25 Juni 1884“. Tegningen er 23×29,5 cm.
Kalundborg Museum inventar nr. 18138
Karoline Graves
Karoline Graves er en fornem eksponent for både 18- og 1900-årenes livsvilkår i Vestsjælland; hun var et barn af begge århundreder – født 1858, død 1932.
Arrangørerne og deltagerne i Vævefestival i Naturpark Åmosen 2017 valgte netop Karoline Graves som den samlende person for aktiviteterne på festivalen. Det skyldes fortrinsvis, at der er stor overensstemmelse mellem hendes livsværdier og de holdninger og idealer, som arrangørerne af festivalen brænder for.
Der er tale om grundlæggende livsværdier, som generation efter generation forholder sig til i ord, tanke og handling, og som hver generation forvalter på sin måde.