previous arrow
next arrow
PlayPause
Slider

Trådenes Magi

– se, mærk og tegn

Workshop 2019

 

Lørdag den 16. nov. 2019 kl. 11-16

Vævernes Hus, Kattrup Gods, Kattrupvej 22, Jyderup

 

Oplev gamle væveprøver – tag dem i hånden; mærk hvordan de føles mellem fingrene; vend og drej dem og se, hvordan mønstre og farver ændrer sig. Får du lyst til selv at væve noget lignende? Hvori ligger mon trådenes magiske kraft?

Kom til Vævernes Hus, hvor en samling historiske væveprøver stilles til din rådighed. Du må røre, fotografere og tegne af; du må analysere trådenes gang og tegne en bindingstegning. Er du ikke helt stiv i dette arbejde, så står garvede vævere klar til at vejlede dig. Kort sagt; lav eller lær at lave en beskrivelsen og en analyse af et historisk stykke stof, så du har et materiale at arbejde videre med derhjemme.

I de sidste 4-5 år har aktive i Vævernes Hus arbejdet med at nytolke historiske teknikker. I husets studiesamling kan deltagerne se både gamle og nye væveprøver og færdige arbejder. Personhistorier og opskrifter er publiceret i de skrifter, som Vævernes Hus har udgivet bl.a. sammen med Museum Vestsjælland.

Det er Esther Grølsted, tidl. Nationalmuseet, der kommer og viser sin private samling og fortæller om, hvordan hun er blevet ejer af disse historiske væveprøver. Hun fortæller også om prøvernes ophavskvinder.

Minna Kragelund, Museum Vestsjælland, beretter om personer og eksperimenterende selskaber, der fra omkring 1900 udviklede nye stoffer og mønstre og viste dem på verdensudstillingerne.

Væverne Anne Marie Petersen og Annette Dandanell Christensen, Vævernes Hus, guider dig gennem analyser og konstruktion af bindingstegninger.

I Vævernes Hus står det velassorterede håndbibliotek naturligvis til din rådighed.

Program

KL. 11.00 -11.30

Velkommen og introduktion til Vævernes Hus. Kaffe og te

Kl. 11.30 – 12.30

Esther Grølsted præsenterer sin samling af historiske væveprøver. Deltagerne vælger en eller flere prøver til beskrivelse og analyse.

Kl. 12.30 – 13.00

Frokost. Egen medbragt mad og drikkelse

Kl. 13.00 – 15.00

Anne Marie Petersen, væver holder oplæg om analyse og bindingstegning. Individuelt arbejde eller evt. flere sammen. Beskrivelse, analyse, tegning, fotografering, litteraturstudier mm

Kl. 15.00-15.30

Minna Kragelund, Museum Vestsjælland, fortæller om dansk eksperimenterende vævning ca. 1900-1950

Kl. 15.30 – 16.00

Afrunding. Kaffe, te og kage. Tak for i dag.

Sted:

Vævernes Hus, Kattrup Gods, Kattrupvej 22, 4450 Jyderup.

Pris:

675 kr. – inklusivt materialer, kaffe, te og kage.

Medbring:

Egen frokost og drikkelse. – Desuden lille stærk bordlampe, gerne luplampe. Forlængerledning. Lup/trådtæller. Måle- og tegnegrej samt papir og telefon/fotografiapparat.

Begrænset deltagerantal

Sted:
 Vævernes Hus, Kattrup Gods, Kattrupvej 22, 4450 Jyderup.
www.vaevernes-hus.dk                                                               
Tilmelding og betaling
Senest 1. november 2019 Kontakt@vaevernes-hus.dk