Væveskole Selchaushus Vævernes Hus har arbejdet med Skaftveksling siden 2019, hvor et studieophold hos Jason Collingwood i UK åbnede de spændende muligheder, som skaftvekslingen giver. Siden har vi været “Superbrugere” og topinteresserede i Skaftveksling.
Skaftveksling er opfundet af den engelske væver Peter Collingwood (Jason Collingwoods far) og udfra hans originale skaftveksler har vi udviklet vores eget skaftvekslersystem. Med løbende kurser i Skaftveksling deler vi vores erfaring og viden om dette særlige vævefelt.
Skaftveksling er i princippet en form for partivævning. Men man er ikke begrænset af fastbundne partier, og kan frit placere sine partier, hvor man vil. Skaftveksling minder også om at væve damask med harnisk, hvor man er herre over hver enkelt trendtråd. En skaftveksler er bare nemmere at sætte op og håndtere.
Vores skaftvekslere er tilpasset en god tæppekvalitet, hvilket vil sige med 1,5-2,3 tråde pr. cm.
Vi sælger kun skaftvekslere i forbindelse med et kursus (3 dage). Udover prisen på kurset kr 1.500 og skaftveksleren kr 1.450-2.500 skal man regne med udgifter ktr 500-1500 til søller samt medbringe 4 ekstra sæt skafter.
Tilmelding: kontakt@vaevernes-hus.dk
Underviser: Gitte Karlshøj, væver og designer
Undervisningen foregår i Selchaushus, Nøragervej 12, 4291 Ruds Vedby, SJ






Priser på skaftvekslere/ Selchaushus & Vævernes Hus
Vævebredde | Bredde på skaftveksler | Pris |
97 cm væv | 95-100 cm | 1.450,- |
120 cm væv | 115-120 cm | 1.550,- |
130 cm væv | 125-130 cm | 1.750,- |
140 cm væv | 135-140 cm | 2.000,- |
150 cm væv | 145-150 cm | 2.250,- |
160 cm væv | 155-160 cm | 2.500,- |