previous arrow
next arrow
PlayPause
Slider

SKAFTEVÆVNING FOR BEGYNDERE

Interessen for begynderkurser er blevet stor og det kan være svært at finde et kursus, hvor der er en væveplads.

 

I Væveskolen Selchaushus byder vi nye kursister velkommen med en stribe spændende begynderkurser under en helt ny form for undervisning.

Over 12 mødegange/ 6 weekends får du den grundlæggende indsigt i, hvordan man væver på en skaftevæv. Du lærer at planlægge og forberede dine væveprojekter, sætte væven op, håndtere de problemer, som opstår under vævningen og du får et åbnet øje for et helt nyt univers med spændende ideer, smukke mønstre, fællesskab og væveglæde.

I hver kursusweekend lærer du at væve et nyt produkt, som du når at blive færdig med på 2 dage. Det kan fx være en pude, en taske, en serviet, et håndklæde, en dørmåtte, et tørklæde osv. I hver mødeweekend får du undervisning i en række teoretiske, beregningsmæssige, tekniske og designmæssige områder.

Et vigtigt element i undervisningen er, at du parallelt arbejder på din egen væv derhjemme. Du har så at sige hjemmearbejde for. Det gør, at du hurtigere bliver væveerfaren og -selvstændig. Kurset er intensivt tilrettelagt samtidig med, at det strækker sig over en længere periode, hvilket er godt for indlæringen/ langtidshukommelsen.

Hvis du ikke har en væv, så vent med at skaffe dig én til du har været på kurset nogle gange. Vi kan hjælpe dig med at finde den helt rigtige.

”Kursus i Skaftevævning for Begyndere” bygger på mange års vævepraksis med undervisning og produktion.

I Selchaushus tilbyder vi to forskellige former for kurser for begyndere med samme indhold

  • Lærred 1-3 (samme kursus)
  • Kipper 4-6 (samme kursus)

Undervisere: Gitte Karlshøj og Henriette Andersen

Tilmelding: kontakt@vaevernes-hus.dk

Undervisningen foregår i Selchaushus. Nøragervej 12, 4291 Ruds Vedby, SJ

Kursuspris: 3.800 kr for 12 mødegang ex materialer max 450 kr. Materialer betales efter hver weekend