previous arrow
next arrow
PlayPause
Slider
Tema

VÆVE- & VISEFESTIVAL

Vævning og visesang udtrykker ældgamle nordiske kulturer, men det er nyt at håndværket og sangtraditionen forenes i nordisk regi 

Sådan præsenterer formand for Visens Venner Danmark, Dorte Birch det nye samarbejde mellem Visens Venner og Vævernes Hus.

Vævefestivalen 2018 er således ikke kun for væveinteresserede, men også for interesserede i nordisk kultur og i visesang. Visesang er et tema på årets festival. På festivalens musikscene på Kattrup Gods præsenterer foreningen Visens Venner, Danmark nordiske troubadourer og visesangere.

Lørdag den 9. juni
Kl. 11.15 Gruppen Fyra Skägg, Sverige
Kl. 12.00 Iben Hasselbalch, Danmark
Kl. 12.45 Jørgen Bendixen, Danmark
Kl. 13.30 Anne Aalbu og Birger Aasland, Norge
Kl. 14.15 Iben Hasselbalch, Danmark
Kl. 14.45 Anne Aalbu og Birger Aasland, Norge
Kl. 15.15 Jørgen Bendixen, Danmark
Kl. 15.45 Gruppen Fyra Skägg, Sverige
Kl. 16.45 Afslutning

Søndag den 10. juni
Kl. 11.15 Gruppen Fyra Skägg, Sverige
Kl. 12.00 Leon Hegelund, Danmark
Kl. 12.45 Dorte Birch, Danmark
Kl. 13.15 Anne Aalbu og Birger Aasland, Norge
Kl. 14.00 Erik Lund-Nielsen, Danmark
Kl. 14.30 Anne Aalbu og Birger Aasland, Norge
Kl. 15.15 Leon Hegelund, Danmark
Kl. 15.45 Erik Lund-Nielsen, Danmark
Kl. 16.10 Dorte Birch, Danmark
Kl. 16.25 Gruppen Fyra Skägg, Sverige
Kl. 16.55 Afslutning

Af Per Dyrholm

Michael er født i Odense den 11-12-1981, og han er søn af den afdøde spillemand på violin og nøgleharpe Jens Graubæk. Jens havde et stort traditionelt repertoire, og han var desuden en meget fin og poetisk komponist. Michaels mor er den fine traditionelle danser og dansekender Anne-Mette Graubæk. Michael lærte fra de tidlige barneår af sin far, men han blev også i en årrække undervist af spillemanden Herluf Donslund fra Højby og af undertegnede. Jeg var desuden lærer for Michael på Lilleskolen i Odense.

En aften, hvor Lang Linken spillede på Bakkegaarden i Højby, sad Michael som ca. 10-årig nede i hjørnet og spiste sammen med sine forældre. Typisk for Michael var han fokuseret lyttende, og samtidig kunne han læse koncentreret i en Jumbo-bog. På et tidspunkt, hvor vi spiller ‘Vejledalsvalsen’, som har et for mig djævelsk svært stykke i 2. position, kigger Michael op fra Jumbo-bogen og siger stille og klart til sine forældre: ’Det var falskt’. Hvorefter han igen kaster blik og koncentration ned I Jumbo-bogen.

Siden er der sket så meget, Michael er kommet mere end veluddannet ud fra Det fynske Musikkonservatorium, hvor han har brugt sin studietid dybt tjekket, professionelt og med størst muligt udbytte. Han er simpelthen en af vore allerstørste spillemænd nu i 2010. Hans spil er poetisk, forfinet, groft, uforudsigeligt, sammenhængende, underholdende og så har det den I mine øjne rette balance mellem respekt for traditionen og udfordring af traditionen, og han blev meget naturligt Danmarksmester i Folkemusik ved et nys overståede mesterskab i Præstø. Til lykke med det Michael.