Kurset handler om at lære teknikken Kuvikas godt at kende, så man bedre kan boltre sig i dette specielle felt indenfor tæppevævningen. Deltag derfor og vær med til at nørde helt igennem / lære mere om Kuvikas´ særkende og mange muligheder.
Teknikken Kuvikas er sandsynligvis kommet til Norden via Finland og de Baltiske Lande. I de østlige regioner er Kuvikas fortsat udbredt som vævetradition og man har her mange sjove og interessante måder at væve teknikken på. Fra Norden er teknikken – med udvandrerne- havnet i USA og Canada, hvor den går under navnet “Summer-Winter”.
Kuvikas kategoriseres gerne som “Forenklet Drejl” grundet sine klassiske overspring over en lærredsbund. I lighed med de øvrige Forenklede Drejler (Daldrejl, Jämtlandsdrejl osv) er den skabt til partivævning på få skafter (men egner sig også til mange skafter). Også med en vis ret, kan man også sige, at Kuvikas er en form for “Bindetrådsvævning”. Hvad Kuvikas er /ikke er. Forskelle-Ligheder vil fremgå i undervisningen.
Gennem prøvevævninger får man i kurset kendskab til teknikken og opnår forudsætning for at kreere nye tæppedesigns, som man kan arbejde videre med hjemme ved egen væv. Kurset/ Kuvikas er tilrettelagt over 5 dage, hvor man i 3 af dagene afprøver forskellige tekniske former fx Opplukket Kuvikas, Kuvikas på partier, Kuvikas med skaftveksler, Kuvikas med dobbelt trampning osv. Kurset indeholder desuden en proces (over 2 dage), hvor man udvikler sit eget individuelle Kuvikasmønster og tæppedesign.
Kurset tilbydes ekskusivt 5-6 deltagere.
Underviser: Gitte Karlshøj, væver og designer
Tilmelding og henvendelse: kontakt@vaevernes-hus.dk
Pris kr 2.500


Danske Tæpper/ Sans & Samling
Design Kermes4/ Kuvikas på 3 partier
Design Gitte Karlshøj
Væver: Anne Svendsen
